Talent Spot: Paxton Fettel

Rune Svenningsen // Foto: Frederik Friborg Nielsen

Klokken er 16:05 onsdag eftermiddag, da jeg rækker hånden frem og byder 24 årige Nicholas Cunard velkommen til Rekompileret talent spot.
Sammentræffet finder sted på et stærkt trafikeret Skelbækgade. Vi bevæger os hurtigt væk i frygten for at blive ramt af ivrige familiefædre med dunkende lemmer, der uhensigtsmæssigt svinger bilen op over fortovskanten, for at hive lårkorte stakler med ind på bagsædet, alt imens konen er til fælles-amning med mødre gruppen.

På vej ind mod lokalet der skal give os ro og fred, får jeg hurtigt en fornemmelse af at Nicholas er en super cool fyr. Han skiller sig ud fra mængden af unge smartklædte hipster dj’s, der hver weekend kæmper om pladsen bag pulten, for at spille deres ulovligt downloade ”The Voice” hits, hvilket alligevel ender galt, fordi de har travlt med at kysse på teenagepiger i den kriminelle lavalder.
Nicholas er en yderst åbensindet og snakkesalig fyr, der allerede har indikeret at jeg godt kan tage den afsatte interview tid, og gange den med 2.

Kannibalistiske tendenser

Nicholas er vokset op i den lille Vestsjællandsk flække ”Mørkøv”, sammen med sine to forældre som i hans unge år, begge var fuldtidsbeskæftiget i pladebranchen. Med det i mente, og modtagelsen af et trommesæt i en alder af blot 5 år, er det nok heller ikke tilfældigt, at det unge danske spir allerede er blevet udgivet på samme label som selveste Nicolas Jaar.

Aliaset Paxton Fettel stammer fra hovedfiguren i computerspillet F.E.A.R. som er en kannibalistisk dræbermaskine, der æder folks hjerner. Det gør den musikalske udgave af Paxton Fettel dog ikke, men nøjes i stedet med at krydre vores hjerner med solskins betonet deep house.
En stil der både appellerer til at hive de støvede dansesko ned fra hylden, men i allerhøjeste grad også fungerer som et godt alternativ til de voldtagede Hótel Costes kompilationer, en fredag eftermiddag med kaffe i hånden og sol på kinden.

Paxtons’ numre er typisk kendetegnet ved groovy perkussion trommer, skæve klaverbidder og ned pitchede vokal samples fra soul og funk genren.
En stil som har resulteret i udgivelser på anerkendte labels som Noir, Greta Cottage Workshop, Soul Sheep, What Happens, Deep, Liebe*Detail og Falk Recordings

Andet end musik på hjertet

Selvom Paxton Fettel efterhånden er blevet et eftertragtet navn på diverse spillesteder i både Ind- og udland, er det ikke ensbetydende med at resten af livet kommer til at foregå med musik. ”I øjeblikket er jeg i gang med at tage en grafisk uddannelse, og det kan ligeså vel blive den retning, hvis jeg skulle blive træt af musikken, eller vil prøve noget andet” udtaler producer talentet.

Indtil videre krydser vi fingre for at Nicholas beholder fortsætter et par årtier endnu, og krydrer vores hjerner med endnu mere solskins-musik, i et land der i hvert fald ikke tørster efter regn.

Paxton Fettel er at finde på Rekompileret #5 med sit remix af Kites & Komets. Samtidig vil vi selvfølgelig opfordre jer til at hoppe ind og købe hans musik, og holde øje med Dunkel og Culture Box, hvor han ofte er at finde i line-uppet.