Talent Spot: Odd Shapes

Sandra Lou Neergaard // Foto: Benjamin Laustrup

Min interesse for Odd Shapes intensiveres stille og roligt, efterhånden som der kommer mere sul på hans eksistens. Projektet Odd Shapes har eksisteret siden September 2011, men bag sløret findes en passioneret musiker gennem mange år, der virkelig brænder for sin lyd og værner om sin identitet som kunstner i en eksperimenterende electronica/2-step genre.
Man har efterhånden kunnet opleve Odd Shapes en del steder, Bl.a. Distortion, Dunkel og de fleste venues i Århus, Mejlgade For Mangfoldighed - både som Asger Bruun og Odd Shapes. Derudover har han også spillet ved samme arrangement som Machinedrum (US/Berlin), Blue Daisy (UK) og Dark Sky (UK), hvor det endte ud I et fælles DJ set med én af drengene fra Dark Sky.

Odd Shapes er signet hos Origami Sound og udgav 2. april I år, Ep’en Untold via Dark Clover Records.

Sandra: Hvor ligger skellet mellem Odd Shapes og tiden som Asger Bruun, i kunstner regi?

Odd Shapes: Jeg har altid været dybt seriøs omkring min musik, men jeg tror mit ambitionsniveau er steget med mit nye projekt. Som Odd Shapes har jeg givet mig selv endnu mere tid til at "være kunstner". Jeg har i perioder arbejdet på fuld tid og derved virkelig kunne koncentrere mig om musikken og de processer som ligger bag.

Sandra: Hvori ligger dit hoved fokus, når det kommer til dine produktioner?

Odd Shapes: Det helt klare mål med mine kompositioner og produktioner er, at få fastholdt en stemning i musikken. Helst så intenst som muligt. Jeg synes det er fantastisk hvis jeg kan få noget, rent følelsesmæssigt meget voldsomt, inkorporeret i et stykke utrolig blid lyd. Altså det der med, at musikken kræver opmærksomhed hvis det essentielle skal uddrages. På en eller anden måde prøver jeg, at videregive en midlertidig sindstilstand til lytteren. Mit fokus ligger også tit i periferien af musikken, altså i selve soundscapet som omgiver kompositionen.

Sandra: Nu oplevede jeg på ganske kort tid, at flere genkendte dig som Odd Shapes, så det tyder jo på at det går den rette vej?

Odd Shapes: Ja, altså jeg har oplevet en meget positiv fremgang og eksponering på kort tid. Jeg fik hurtigt opmærksomhed fra mit nuværende pladeselskab. Det er virkelig dejligt at blive anerkendt.

Sandra: Hvordan ser ønske scenariet ud for Odd Shapes om et par år?

Odd Shapes: Det optimale vil selvfølgelig være, at komme endnu mere ud med min musik. Jeg kunne samtidig godt ønske, at få gjort mere opmærksom på Odd Shapes i UK, der er jo en stor elektronisk scene som jeg godt kunne tænke mig at være en del af. Både den eksperimenterende og den mere klubbede.

Sandra: Hvad ser du som de vigtigste aspekter i en branche, hvor flere kan lære sig selv at producere musik?

Odd Shapes: Altså det er jo umiddelbart dejligt at flere og flere har mulighed for at udtrykke sig gennem musik. Jeg mener det vigtige er, at kvaliteten forbliver høj og at de ting der bliver lavet har en form for originalitet.

Jeg tror faktisk det på én eller anden måde er med til højne niveauet, når der netop er så mange om buddet kan man jo ikke slippe afsted med at lave noget middelmådigt. Det er en branche hvor der sættes stor pris på at musikken er velproduceret i detaljen og det passer faktisk mig rigtig godt, da jeg er utrolig perfektionistisk i mit arbejde.

Sandra: Hvornår kan vi forvente at høre mere fra Odd Shapes? Har du nogle spændende udgivelser på vej?

Odd Shapes: Jeg har en kommende udgivelse af et single track på det britiske label ASIP, et remix på Sound Records og længere ud i fremtiden endnu en fuld EP på Origami Sound