Different art, common goals. Delvist svar til Lukas

Emil Jørgensen, Ejer af Blackout Music / forhenværende trommeslager i Swan Lee

'Rekompileret' søger i dette december-mix at indfri ambitionen om at højne interessen for dansk musik. Ambitiøst. Ærbødigt. En gratis omgang, men hvem gir'? Gratis er vel ikke cliché men nærmere punk? Eller er det mangel på ambitioner at gi' musikken gratis ud?
Det kræver mod at tage betaling for sin kunst. Noget musikere, filmskabere og andre kunstnere har kæmpet for i årevis. Different art, common goals.
Hvis man som kreativ vil leve af sin kunst, ja så kræver det man tror 10.000 % på sit projekt og skaber en nødvendighed for alle involverede og publikum. Hvis de ikke er engagerede er det ikke de rette samarbejdspartnere eller det rette publikum man har fundet.

Så må du op på hesten og finde nogle andre. Eller forbedre dit produkt via nysgerrighed på NYE samarbejder og endnu højere ambitioner. Prøve noget andet end i går. Tilsyneladende er udbuddet af musik større end efterspørgslen, men berettiger det til at dumpe prisen? Ja, måske hvis man ingen ambitioner har. Men vil vi bruge tid på kunst uden ambitioner?
Hvordan honoreres den ambitiøse kunstner i fremtidens delvist digitale univers? Det afhænger vel i høj grad af hvilke løsninger der stilles til rådighed for publikum og hvilke der vinder deres tillid i nær fremtid?
Spotify er pt. på alles læber, men snart kommer iTunes med en lignende streaming løsning og endnu engang er det en amerikansk it-guru der redder musikbranchen fremfor branchen selv. De skaber løsninger der forsøger at sikrer kunstnernes overlevelse. Er det forkert?

Måske vil tiden og 'evolutionen' bevise at det nuværende økonomsike system ikke fungerer på lang sigt og sidenhen blive erstattet af et bæredygtigt økonomisk system. Men det vil nu være ærgerligt hvis virkelige talenter ikke får chancen for at udvikle deres talent fordi de vælger den sikre vej. Tro på det!